LED-lygter til trailer: Derfor er de værd at vælge
Skal du skifte lygterne ud på din trailer, er LED-lygter en oplagt opgradering – de er nemmere at se, de holder længere og bruger mindre strøm.
Når du har læst indlægget her, ved du:
- om LED-lygter er et godt valg til din trailer
- hvad du skal overveje, før du svinger kortet
- hvorfor en modstandsboks nogle gange er nødvendig
Lyset der ikke må fejle
Dårlige eller manglende lys er et sikkerhedsproblem, især i mørke og regn. Ud over som minimum at gøre dig uvenner med medtrafikanterne, så kan de heller ikke se dig.
Du kan også risikere en bøde, hvis du ikke har lygterne tændt i lygtetændingstiden, eller hvis en lygte er defekt.
Vi vender fordele og ulemper ved LED-lygter, så du kan tage det rigtige valg til din trailer. Det kan nemlig sagtens være en smagssag.
Fordelene ved LED-lygter på trailer
Strømforbrug og effektivitet
LED bruger mindre strøm end klassiske pærer. Det giver mindre belastning på trailerens elinstallation og kan i praksis betyde færre problemer med varme og spændingsfald i lange kabeltræk.
Synlighed og sikkerhed
I modsætning til klassiske pærer lyser LED-pærer mere op og giver et mere fokuseret lys, så dine medtrafikanter bedre kan se dig i mørket.
Det kan sænke risikoen for ulykker.
Holdbarhed
I en LED-lygte er der ikke nogen glødetråd, der kan gå i stykker. Den er lavet med teknik, der holder længere og kan modstå bump på vejen. Og længere levetid er lig med færre penge, du bruger på at skifte lygter ud løbende.
Ulemperne ved LED-lygter
Selvfølgelig er der ulemper, som du skal kende og veje op imod fordelene, så du kan tage en god, informeret beslutning.
Du kan ikke bare skifte pæren
Skulle det ske, at en pære går i stykker, kan du ikke blot skifte LED-pæren. Du er nødt til at skifte hele lygten.
De fleste moderne LED-trailerlygter er nemlig færdige enheder, hvor dioderne sidder fastmonteret inde i lygten.
LED-lygter kan være dyrere
Udgiften til en ny LED-lygte er lidt højere. Det skal du holde op i mod det faktum, at lygten holder længere, og du sparer energi over tid. Altså er udgiften i starten lidt højere, når du køber lygten, men i det lange løb sparer du tid, energi og penge, fordi du ikke skal skifte lygten lige så tit, som hvis det var en konventionel lygte.
Husk ECE-godkendelsen
Alle lygter, som vi forhandler hos Nettotrailer, har ECE-godkendelsen. Det er en international godkendelse til bildele, der attesterer, at en komponent opfylder bestemte sikkerheds- og kvalitetsstandarder og må anvendes i mange lande, herunder EU.
Vi har i videst muligt omfang undladt at skrive det i produktbeskrivelserne, da det er et grundlæggende krav til produkterne.
Nyere biler kan kræve en modstandsboks
Mange nyere biler overvåger belysning og andre funktioner gennem et system, der hedder CAN-bus. Og det system forventer et bestemt strømforbrug.
LED-lygter har et lavt strømforbrug, og derfor kan bilen give en fejlmelding eller lygten kan pludselig blinke for hurtigt.
En modstandsboks tilfører den rigtige belastning, så bilens overvågning accepterer LED-lygterne.
I det her indlæg kan du læse mere om boksen.
Alternativ: LED-lygter med indbygget modstand
Nogle LED-lygter er fremstillet, så du ikke behøver en modstandsboks. For de har nemlig indbygget modstand.
Fx kan du hos Nettotrailer vælge mellem forskellige enkelte lygter og hele sæt. Fx det her komplette lygte og kabelsæt fra Fristom med indbygget modstand.
Der er mange ting at overveje, når du skal have nye lygter på traileren. I sidste ende kan LED-lygter vise sig at være en smagssag for dig, for det kommer an på dine præferencer.
Overvej, hvor og hvornår du vil lægge pengene for en trailerlygte, og hvor meget holdbarhed og strømforbrug betyder i hverdagen.
Så er du et stort skridt nærmere at vælge de rigtige trailerlygter.
